MASSIVTRÆ

Massivtræ er ikke uden grund et af de mest populære valg af bordplade, når køkkenet skal fornys. Det naturlige materiale skaber en varm kontrast til det meget stilrene og minimalistiske look eller understreger hyggen i det mere romantiske køkken. Massivtræ er naturens eget produkt, der med naturens eget farvespil og nuancer giver liv i køkkenet. To bordplader er aldrig ens, da åretegning og nuancer varierer fra plade til plade.

Massivtræsbordplade er et levende materiale, som påvirkes af omgivelserne, hvilket vil sige, at bordpladen ændrer sig afhængig af årstider, temperatur og luftfugtighed. Massivtræ skal påføres en olie, der giver pladen en smuds- og vandafvisende overflade, og den kræver vedligeholdelse samt den korrekte rengøring. Massivtræ er naturligt bakteriehæmmende.

Massivtræsbordplader er opskåret træ, der håndsorteres og limes med en vandbestandig lim. Træer har naturligt grene, som danner knaster. Derudover har træer en kerne, der for det meste har en anden farvenuance end splintved, som træet bruger til at transportere næring (vand) fra rødderne til træets krone. Træets egenskaber og udseende bestemmes af vækstlag og porestruktur. Vækstlaget dannes i træer året rundt, men varierer i struktur, som giver åreringe i træet – i forår og sommer månederne vokser træer hurtigt og om efteråret og vinteren vokser træer langsomt. Det er disse vækstlag, som giver årerige, der faktisk gør, at man ved at tælle åreringe kan fastslå, hvor gammelt et træ er. Porestrukturen kan forenklet opdeles i 10 typer. Porestrukturen giver udseendet på træet imellem årringene.

En bordplade af massivtræ påvirkes af det miljø, den befinder sig i – og reagerer herpå. Dette betyder, at den ændrer sig i bredde(op til 1,3% ) og længde (op til 0,05%), når der er en høj luft fugtighed i rummet og trækker sig sammen, når luftfugtigheden i rummet er for lav. Dette svarer til +/- 8 mm i bredde på en bordplade, der er 620 mm bred.
Den relative luftfugtighed indendørs bør ligge i området 30-60% og mellem 17-25 grader. Om vinteren, hvor udetemperaturen er lav, indeholder luften mindre vand, og den relative luftfugtighed indendørs vil typisk ligge i den lave ende af området, mens den om sommeren og efteråret vil ligge i den høje ende. Kun i kolde perioder vil man opleve gener som følge af lav luftfugtighed, mens man oftere har problemer, når den er for høj. Hvis du har dug på indersiden af dine vinduer, er det tegn på for høj luftfugtighed. Det kan anbefales at anskaffe sig et hygrometer, således man kan aflæse, hvad luftfugtigheden er for et bedre indeklima. Derfor er det vigtigt, at bord­pladen monteres korrekt, så den kan ”bevæge sig” efter køkkenet tages i brug, og at bordpladen kan få luft på bagsiden – ved at fast top i elementerne saves bort, da bord­pladen ellers vil slå sig og revne.

Massivtræsbordplader er ikke egnet i boliger med gen-veks anlæg eller hvor brændeovn er placeret inden for et par meter fra bordpladen, da dette vil forårsage vindrevner i bordpladen. På en brændeovn er det anbefales værdigt, at have en kedel vand stående til at afgive fugt til luften, når der fyres i brændeovnen. Ligeledes vil en broløsning i massivtræ på et gulv med gulvvarme forårsage at der opstår svindrevner i endetræet. Løsningen på dette problem med gulvvarme er, at massivtræet ikke har direkte kontakt med gulvet, således der er luft imellem bro-ben og gulv. Det vil endvidere være en god ide, at montere en alufolie på endetræet for at hindre udtørring. Ligeledes kan der ved kogeplade og vask opstå vindridser, som følge af fugt/varme – hvilket ikke vil være reklamationsberettiget. Planlimet kogeplader egner sig ikke i massivtræsplader, da problemstillingen med vindridser bliver endnu mere udtalt.

Massivtræsbordplader laves som 2 typer – flydende stød samlinger eller halvforbandt. Flydende stød samlinger er kendetegnet ved, at de stave, bordpladen er limet op af, er i forskellige længder, og samlingerne af stavene ligger tilfældigt i bordpladen. Denne type bordplader udnytter træet optimalt, da stavens længde afpasses i forhold til ”fejl” i træet. Ulempen er, at der kan/vil være stødsamlinger, der ligger over for hinanden, hvilket ikke er en fejl men en tilfældighed. Halvforbandt er kendetegnet ved, at alle stavene, der anvendes til bordpladen, er lige lange, og sammensættes således at samlingerne ligger ud for hinanden i hver anden række (I halvforbandt svinger stødende +/- 10 mm i forhold til hinanden).

Træets hårdhed har betydning for pladernes modstandskraft over for slag og ridser. Vi klassificerer træet efter den internationale anerkendte Janko-norm, hvor tallene i skemaet angiver pladernes hårdhed. En fordobling af tallet angiver en dobbelt så hård træsort.

Massivtræspladerne er grundbehandlet fra fabrik og skal inden ibrugtagning olieres. Massivtræsbordplader skal vedligeholdes med en egnet olie 2 til 3 gange årligt eller efter behov, da olien giver pladen en overflade, der er modstandsdygtig over for fugt, fedt og snavs. Bordpladen skal inden ibrugtagning olieres op til en modstandsdygtig overflade – hvilket kan kontrolleres med lidt vand på bordpladen i 5 til 10 min. Hvis vandet laver et mærke efter aftørring – trænger bordpladen til olie behandling (Se montage vejledningen for vedligeholdelses instruktion). I daglig brug skal bordpladen aftørres med en klud opvredet i mildt sæbevand eller sæbespåner. Mindre ridser fjernes let med sandpapir korn 180.

FSC®certificering: Vores bordplader er FSC certificeret – det en garanti for produktion med omtanke; der fældes ikke mere træ, end naturen kan nå at reproducere, skovarbejderne har godkendte arbejdsforhold og får en ordentlig løn, dyr og planteliv beskyttes, og så får de lokale del i indtægterne fra skoven til opbygning af skoler, klinikker og lign. Vores bordplader i massivtræ af typerne Eg, Hvidolieret Eg, Sort Eg, Bøg, Ask, Hvidolieret Ask, Wenge, Mahogni, Teak og Amerikansk Valnød er FSC certificerede. Leveres uden merpris.